"Grenaa i vikingetid og middelalder" åbner op for en verden, som der ikke eller kun i mindre grad har været fokus på:
Vandvejene og landevejene til Grenaa og opland
Byens opståen ved vadestedet/landevejsbroen og skibsbroen
Bycentrets forlægning fra åområdet og til bakken Grindhøgh med kirken
Bynavnets opståen i sammenhæng med det olddanske ord for skibsbro
Holmene (syd for åen) Grinduholme med Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm
Kongsgården vest for landevejsbroen måske oprindelig på Kongsholm/Borgholm
Bebyggelsen Bro syd for åen
Købstadsprivilegiets tildeling
Sankt Jørgensgården for spedalske i Broområdet
Vandmøllen ude i engene mellem byen og søen
Gammelsogns kirke på sydsiden af Baunhøj
Ebeltoftkomplekset
Hvor en bro førte over en å langt fra næste overfartssted, opstod der typisk en bydannelse. Sådan gik det ved udmundingen af Grenåen i Kattegat, Gudenåen i Randers Fjord og Århus Å i Århusbugten. Ad åen ved Grenaa og videre gennem Kolindsund kunne man med vikingetidens lavtstikkende skibe sejle helt ind til området ved Kolind. Oplandet med bebyggelser omkring Kolindsund var stærkt medvirkende til, at brostedet ved Grenaa blev til en købstad.
"Grenaa i vikingetid og middelalder" handler særligt om det område i Grenaa, som må have været det mest afgørende for, at byen grundlagdes på lige netop dette sted. I kerneområdet lige syd for åen ved Århusvej krydsedes vandvejen af landevejen. I dette lavtliggende område lå fra ældre tid i åens slyngninger holmene Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm. Her opstod der skibsbro, vejbro, vandmølle, spedalskhedshospital samt en mindre bebyggelse med nogle få huse og en enkelt bondegård. Stedet har haft en attraktiv beliggenhed for byens første fiskere, håndværkere og handlende. Det er sandsynligt, at også byens kongsgård fra oprindelig lå i dette område vest for landevejen, hvor den kan have været befæstet af delvist naturlige vandgrave.