København i den såkaldte guldalder.

Carl Otto er læge og leder af sygeafdelingen på datidens statsfængsel Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Han tror fuldt og fast på, at man kan aflæse et menneskes evner og karaktertræk ved at måle dets kranie. Videnskabeligt set er han naturligvis helt galt på den. Dette indser han modstræbende i 1825, da han modtager en ny patient på sin afdeling: en sølle, fordrukken, løgnagtig og dødsdømt bondekone. Dette møde truer med at vælte hele Carl Ottos livsværk og fører ham ud i en dyb samvittighedskrise.



Persontegninger og handling er baseret på historiske kendsgerninger og forfatterens fantasi.



En anderledes, historisk roman.